Lidt forsinket kommer der så en opdatering for sidste uge. Der skete rigtig, rigtig meget, men det kan næsten ikke ses udefra. Jo, der kom Veluxvinduer på vestsiden!
Ellers har vi knoklet med at få værelsesafdelingen færdig. Med rigtig, rigtig god hjælp fra Nis og Maria med maling til sent om aftenen og fra morfar og mormor for børnepasning og Herken med gode problemløsninger og håndværksmæssig hjælp. Der er blevet malet til midnat de fleste aftener - puha. Fredag kunne vi så alle sove i vores egne senge for første gang i 4 uger - herligt. Jonathans værelse er nu helt færdigt, fraset en enkelt gerigt. Legeværelset (Sebastains gamle værelse) er også frædigt, men mangler dog nogle hylder, den lange bordplade og en reol til alle bøgerne. Sebastian venter med stor forståelse og tålmodighed på, at vi flytter ud, så han kan få sit nye værelse indrettet.
Ovenpå er der kommet gipsvægge på overalt og maleren er så småt gået igang med alt spartlearbejdet.
Tomas og jeg havde en rigtig dejlig aftenstund, hvor vi tog stole op på den nye altan og drak aftenkaffe til solnedgangen over bugten - hvor var det skønt. Vi glæder os til at nyde den året rundt - lige om snart!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar