fredag den 3. juli 2009

Status uge 4



Den gamle varmvandsbeholder
Intet loft i badeværelset







Nå, nu til alt det sjove - vi vil ikke bruge meget mere krudt på elendige arkitekter!
Nu, hvor uge 4 lakker mod enden er der sket en hel masse - dog mest indvendigt.
Der er sat gavlbrædder på syd- og det meste af nordgavlen, resten kommer op på mandag.
Vi har selv malet halvdelen af de 136 brædder à 5 meters længde med 2 gange træbeskyttelse i en flot sort-grå farve, der spiller rigtig godt med murværket (synes vi selv -kom og se). Maria har hjulpet godt til i lørdags - dog er teknikken undervejs blevet raffineret, så det går hurtigere - en supersmart lille rulle klarer nemt et brædde på få minutter.
Væggen ind til Sebastians gamle værelse er væltet og lofterne i depot, gang og værelser er revet ned (Tomas er næsten færdig i skrivende stund) - Tomas har knoklet de sidste 3 dage, hvor han har taget afspadsering. Jeg har gået som pyntefigur og lavet småting - og det har været godt for mit hovede, at jeg har holdt mig i skindet. Malede mig dog til 2 store vabler på langefingeren på ganske kort tid forleden og skal ikke male mere, før jeg har det bedre med hovedet.
Der har afsløret sig en meget dårligt opsat gipsvæg - malet i lyserød maling - inde mellem JOnathans værelse og depotet. Vi havde egentlig håbet, at vi kunne få fuldspartlet og filtet både det nye fællesrum og JOnathans værelse, så hele dén afdeling var istandsat - men vi bliver nok nødt til at spare (filtning er rigtig dyrt) og tapetsere på jonathans værelse igen. Det siger han nok ikke noget til ;o)
Og, ja så røg loftet til badeværelset for en stund -der kom dog allerede dagen efter nye forstærkede spær op, som kan bære betongulvet, der skal støbes ovenpå til det nye badeværelse. NU kan vi atter gå i bad - men der er meget beskidt derinde og der mangler lys og gipsplader, udsugning m.m.
I det hele taget begynder vi at mærke, at alle udluftningskanalerne i huset ikke er ført igennem det nye tag - det håber vi snart sker!
Idag flytter vi ind til Tomas´ forældre i Risskov og blvier der de næste 3 uger, så den nye overetage kan blive bygget. Alle spær over værelsesafdelingen skal tages ned og nye sættes op (der vender omvendt) - vi hpebr på godt byggevejr de næste uger - og melder tilbage her på sidne, hvornår der er rejsegilde!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar