Gangbroen hæves, da der lægges 15 cm ekstra isolering oven i den gamle + dét Tomas og Herken lagde for et par år siden.
Det var underligt at kunne se glimt af blå himmel indefra huset langs med væggene i værelsesafdelingen.
Elektrikeren har afmonteret det forhadte loft med alle ovnpærerne i badeværelset og på mandag tages hele loftet ned, så der tages bad med fri luft til spærene.
Arbejdet med den bærende skillevæg til den nye overetage er påbegyndt, det ser lidt uoverskueligt ud - men følger tegningerne, så det ender nok godt. HP (vores entreprenør/tømrer) har dog godt styr på processen, så vi føler os i trygge hænder.
Spærene Uden hanebånd, hurra!) bliver leveret i byggeuge 5, så vi flytter ud af huset om en uge, da hele værelsesafdelingen bliver uden loft, spær og tag - lige lovlig friluftsagtigt for børnene, synes vi. De tager det ellers pænt, drengene. Samler løse sum rundt om huset i en lille spand og Sebastian har givet HP en perleplade, så de er gode venner.
Tomas og jeg har lige et par småopgaver den næste tid: Eternitpladerne skal ned fra det midlertidige depot på garagetaget og køres på lossepladsen. Værelserne skal tømmes helt incl. skabe - det kaster en god, men hård oprydningsproces af sig. Tapetet skal dampes af alle vægge og huller spartles og så skal væggen ind til Sebastians gamle værelse rives ned. Tomas er ret alene om arbejdet, da min hovedpine stadig ikke forsvinder i en takt, der stemmer overens med mit temperament.
Nu kommer gavlbrædderne sørme - og de skal også lige have 2-3 gange træbeskyttelse - 60 kvm ialt. Alle praktiske grise - foren jer og mød op! ;o)
God weekend